En vigtig milepæl i CareSupport
For fem år siden opstod idéen til CareSupport mellem to gamle bekendtskaber med en fælles ambition om at gøre IT-branchen mere personlig. I dag ser vi tilbage på rejsen, de vigtigste erfaringer og de værdier, der fortsat danner grundlaget for virksomheden.
Mød stifterne bag CareSupport
Emil Lind og Mads Larsen kendte allerede hinanden fra folkeskolen, men som så mange andre skilte deres veje gennem årene. En sommerhustur med fælles bekendte viste sig at være mere end blot et gensyn.
Det blev starten på det, der i dag er CareSupport.
På det tidspunkt var Emil allerede i gang med at bygge fundamentet til CareSupport. Under en gåtur begyndte snakken at kredse om IT-branchen, virksomhedernes udfordringer og mulighederne for at gøre tingene anderledes. På turen blev det tydeligt, at de delte den samme vision og ambition.
De oplevede begge, at mange virksomheder betalte for dyre og upersonlige IT-løsninger, og de så en mulighed for at gøre tingene anderledes.
De ville skabe en IT-virksomhed, hvor kunderne ikke blot var et sagsnummer. En virksomhed, hvor relationer kom før standardløsninger, og hvor dygtige IT-konsulenter kunne få mulighed for at skabe reel værdi hos kunderne.
Selvom virksomheden er vokset, er mange af de værdier, som Emil og Mads tog med sig fra Bornholm, stadig en central del af kulturen.
Arbejdsmoral, ansvarlighed og ordentlighed.
Begge er vokset op med en forståelse af, at resultater ikke kommer af sig selv, og at tillid er noget, man gør sig fortjent til gennem handlinger.
Måske er det også derfor, at de hurtigt fandt et fælles fundament, da de mødtes igen. Der var allerede en forståelse for, hvem den anden var som menneske. Det gjorde samarbejdet naturligt og gav et stærkt udgangspunkt for den rejse, der ventede.
Mere end bare IT-support
Hos CareSupport handler det ikke kun om at løse tekniske udfordringer.
Når virksomheden indgår et samarbejde med en kunde, bliver de en aktiv del af kundens hverdag. Det giver mulighed for at arbejde proaktivt med virksomhedens IT-miljø, identificere forbedringsmuligheder og skabe løsninger, der understøtter forretningen på lang sigt.
Det er netop denne tilgang, CareSupport håber, at kunder og samarbejdspartnere forbinder med virksomheden. Personlig service, grundighed og et ægte engagement i kundernes succes.
Stadig kun begyndelsen
Hvis man spørger Emil og Mads, hvad de er mest stolte af i dag, er svaret ikke nødvendigvis virksomhedens størrelse eller omsætning.
Det er, at de stadig er her. At kunderne fortsat vælger at samarbejde med dem, og at den tillid, virksomheden blev bygget på, stadig er fundamentet for relationerne i dag.
Og at den idé, der opstod på en gåtur mellem to gamle bekendtskaber, har udviklet sig til en virksomhed, som hver dag hjælper andre virksomheder med at arbejde smartere, sikrere og mere effektivt.
De næste år handler om vækst.
Målet er at bygge videre på det fundament, der har været der fra starten: stærke relationer, høj faglighed og en personlig tilgang til IT.
“Da vi startede, handlede det om at skabe en virksomhed, vi selv havde lyst til at være en del af. At vi i dag har dygtige medarbejdere, som hver dag vælger at lægge deres energi og engagement hos CareSupport, er noget af det, jeg er mest stolt af.”
– Mads Larsen, COO & Partner